Forebyggende foranstaltninger mod bumser



Du kan ikke klandres for dine udbrud, men du er heller ikke et hjælpeløst offer. Du kan hjælpe din krop med at vinde kampen mod filipenser ved at give den det, den behøver for at forblive stærk og sund. Følg blot disse enkle regler i det daglige, så vil resultaterne af din gode helse blive synlige i dit ansigt, så alle kan se dem.

Ernæring

Skønt din diæt ikke udløser filipenser, kan en balanceret kost dog forsyne kroppen med det værktøj, den behøver for at kunne bekæmpe bumser og filipenser. Spring ikke morgenmaden over. Den sætter gang i dit stofskifte, som skal forsyne dig med energi dagen lang. Vælg hellere frugt end fritter, og afbalancer dine måltider med føde fra alle fire grupper. Man bør også drikke mindst otte glas vand om dagen. Flere, hvis man motionerer.

Rens

Huden må nødvendigvis renses regelmæssigt, hvis den skal forblive ren. Vask forsigtigt ansigtet to gange daglig for at få overflødig olie, bakterier og døde celler bort. Men husk, at eftersom filipenser ikke fremkaldes af snavs, hjælper det ikke at vaske for meget. Det gør bare, at din hud tørrer ud og producerer endnu mere olie. Så nøjes med at vaske dig to gange om dagen. Og når du har fundet frem til en rutine, der virker, så hold dig til den!

Beskyt

Mens det er rigtigt, at en ringe mængde sol kan forbedre filipenser i begyndelsen, så lad dig ikke narre; fordelene er kun midlertidige. Vedvarende solbadning vil udtørre din hud og få den til at lave mere olie og fælde døde hudceller endnu tiere. Kombinationen af ekstra olie og døde hudceller er det perfekte grundlag for filipenser. Så det er vigtigt at bruge solcreme (med mindst faktor 15) hver dag, selv når det er overskyet.

Hvile

En god nattesøvn (7-8 timer) gør underværker for din hud. Hvordan? En sund, veludhvilet krop har overskud til at bygge et stærkt immunforsvar op. Selv om et stærkt immunforsvar ikke i sig selv kan hindre filipenser, kan det modvirke infektion, så at dine skader heles hurtigere.

Motion

Bevægelse bedrer blodcirkulationen og gør det lettere for dig at slappe af. Det mindsker stress og højner dit kraftniveau. Din hud drager nytte af den øgede tilførsel af blod, der opnås ved højere hjertefrekvens og mere ilt i blodet. Hvis du har anlæg for bumser på kroppen, så gå med løstsiddende bomuldstøj, når du træner.

Forebyg

Al sminke, selv den der sælges som værende fri for olie eller ikke okklusiv, kan blokere porerne. Det er bedst at bruge så lidt sminke som muligt og sørge for at fjerne al sminke, inden du træner, og inden du går i seng.

Slap af

Når du er anspændt, drukner dine adrenalinkirtler blodomløbet med hormonet kortisol, som får dine svedkirtler i ansigtet til at producere mere olie. Det er derfor vigtigt hver dag at tage sig tid til at hvile lidt. Læs en bog, tag bad, træn yoga, eller gør noget andet, der får dig til at føle dig glad og afslappet. Det er et vigtigt trin mod godt helbred og derved din huds gode helse.


Hvordan Proactiv® Solution virker >>

®

Kundeinformation

Om Guthy-Renker ®

Copyright © 2008 Guthy-Renker ® All rights reserved
Marks designated with
or ® are owned or licenced by Guthy-Renker ® LLC and are registered or pending in the U.S. and may be registered or pending in other territories.